Besøg fra Møllehuset

Vi havde i dag besøg af sygeplejerske Conny Larsen, som arbejder i Møllehuset. Hun fortalte meget engageret om personalets arbejde i huset. Man fik en fornemmelse af at personalet er utroligt engageret i børnenes liv og hverdag.  
Møllehuset er et bosted for børn og unge med fysiske- og psykiske handicaps. Børnenes lidelser spænder over et meget bredt felt, og derfor arbejdes der i Møllehuset med flere forskellige indgangvinkler til pædagogikken. Eksempelvis arbejdes der meget med faste skemaer og tider for en gruppe børn med autisme. Desuden bruger personalegruppen meget tid på at snakke forskellige hændelser igennem og evt. lægge nye strategier for børnene.
Man får et klart indtryk af, at Møllehuset må være et rart sted at bo for børnene. Intet bliver overladt til tilfældighederne. Conny udtalte, at de alle var som en stor familie.     

Autosocialisering

AUTOSOCIALISERING

”Barnets aktive selvsocialisering”

Lars Denciks teori om autosocialisering da netop denne beskriver en grundkompetence indenfor socialiseringens verden – nemlig evnen til at socialisere sig selv i samspil med andre mennesker.

Han mener at børn aktivt observere den gruppe som de gerne vil tilhøre/være med i for at kunne optages i denne gruppe. De finder på denne måde ud af hvordan gruppen er/opføre sig og derved nemmere selv opføre sig ligeså og kunne begå sig i gruppen (barnets referencegruppe). Barnet udvikler ved at være medlem af gruppen, sine egne handlingsrepertoirer og tilegner sig adfærdsmønstrer og kompetencer.

F.eks. Anton vil gerne lege med Anders, Anna og Amalie og da han ikke tør gå derover vil han observere dem for derigennem at finde ud af hvordan de leger, hvilket sprog de bruger osv., for dernæst selv at lave om på deres eget adfærdsmønster for at blive en del af referencegruppen.

Rudolf Steiner er jo også inde på en form for autosocialisering i sin teori antroposofien (visdommen om mennesket), hvor han kommer ind på efterligning/forbillede; Barnet lærer ikke ved belæring og forklaring, men ved iagttagelse og efterligning af de voksne. Derfor skal de opleve de voksnes handlinger 


Litteratur:

13. Rudolf Steiner af Suzanne Ringsted (pædagogiske tænkere) s. 167
Børn og familie i det postmoderne samfund, redigeret af Lars Dencik og Per Schultz Jørgensen
Hans Reitzels forlag A/S, København 1999 s. 30-31 

Rudolf Steiner

Rudolf Steiner(1861-1925) østrigske filosof, født i Ungarn (nuværende Kroatien)

Barnesyn/menneskesyn;

Barnesyn;

Steiner mener at mennesket er et rytmisk væsen og udviklingen styres af en 7 års rytme;

0 år        = Fostertilstand og legemets fødsel

0-7 år    = De fysiske kræfter og tilhørende sjæleevner udvikles. Indlæring sker ved efterligning og forbillede.

7-14 år  = De sjælelige kræfter udvikles i forhold til vaner, personlighedskarakter, temperament osv.                                          Indlæringen sker ved efterfølgelse og autoritet.

14-21 år = De åndelige kræfter og sjæleevner udvikles. Den egentlige intellektuelle indlæring finder sted, idet den unge kan udvikle abstrakte forestillinger, dømmekraft og fri forstand.

21 år       = Jeg´et fødes og frigøres fra de 3 andre individer og man bliver selvstændig.

Menneskesyn;

Steiner mener at mennesket består af;

Fysiske kræfter (sjælens vilje og handling)

Sjælelige kræfter (sjælens følelser, smerter, lyst, begær lidenskab)

Åndelige kræfter (Sjælens evne til at iagttage og tænke, samt formidle de tanker og ideer hos os)

Jegét (styrer og sammenfatter de 3 kræfter)

Målet med al opdragelse/sundhed er at bringe de 4 ovenstående kræfter i harmoni med hinanden

Steiners samfundssyn er er en blanding af sociale og liberale ideer;

Man skal sikre individuelt frihed, produktionsmidlerne skal være fælleseje, åndslivet skal være frit

 

Grundlæggende værdier;

Antroposofien er grundlagt af den østrigske filosof Rudolf Steiner (1861-1925), antroposofi er sammensat af de græske ord anthropos (menneske) og sofia (visdom eller kundskab), – og betyder således visdom eller kundskab om mennesket.

Steiner udtaler, at ”Antroposofi er en erkendelsesvej, som vil føre det åndelige i menneskets væsen til det åndelige i verdensaltet”. Således er antroposofi ikke alene kundskab om mennesket, men også en metode, hvorigennem mennesket har mulighed for at opnå erkendelse af sig selv som åndelig individualitet og bevidsthed om sin oprindelse i en oversanselig verden.

Målet med opdragelse/pædagogikken;

Målet med opdragelsen er at styrke barnets iboende kræfter, så det udvikler sig til et harmonisk, åndsfrit og selvstændigt menneske. Denne udvikling sker igennem fastlagte ”trin”. Man lægger vægt på at uddanne hele barnet og på at fremme kreativiteten. Kunstneriske fag spiller en stor rolle i Steiners skole/børnehave som samtidig bygger på hans antroposofiske tanker, men er ikke et tema i undervisningen.

Forholdet mellem voksen/professionel og barn/bruger;

Følger vi børn gennem skolealderen og nøje iagttager, hvad der sker for dem undervejs fra skolemodenhed gennem niårskrise, til pubertet og det begyndende voksenliv, kan man ane de lovmæssigheder, der ligger i den sjælelige, åndelige udvikling fra barn til voksen

Vi iagttager hos det opvoksende barn de tre sjælekvaliteter: et tankeelement, et følelseselement og et viljeselement. Alle tre sjælelag må tilgodeses i skolehverdagen, således at det opvoksende menneske får de bedste forudsætninger for at forvalte de opgaver i voksenlivet, der ligger klar.

Metode/midler til at opnå målet; 

At barnet via selvopdragelse; Pædagogernes opgave er at indrette institutionen, tilrettelægge dagligdagen med aktiviteter med det formål at barnet skal kunne opdrage sig selv. Det er vigtigt at det er barnets egen udviklingsproces som følges og ikke forceres.

Barnet lærer ikke gennem læring og forklaring, men igennem iagttagelse/ forbillede og efterligninger ved at se på de voksne og derfor skal de opleve de voksenes handlinger.

Der lægges vægt på det rytmiske princip og da mennesket er et rytmisk væsen, lægges der vægt på at skabe rytmer i barnets liv, da det styrker og harmoniserer udviklingen. Der skabes daglige ”rytmer” ved en rytmisk opbygning af dagligdagen b.la igennem eventyrfortællinger, sanglege m.m.

Igennem fri leg har børnene mulighed for at bruge sine fysiske, vilje- og handlermæssige udfoldelser samt mulighed for selvopdragelse. Det tilfredsstilles igennem tøjdukker, kogler, grene, sten og div. Naturmaterialer.

Efter fri leg kommer de æstetiske områder som prioriteres meget højt. Det kan være eventyrfortællinger, historier, sang, maling m.m. Der males meget i børnehaven og man bruger kun farverne gul, Blå og rød, Steiners princip er at børnene selv skal erfare/lære igennem efterligning af de voksne dvs. at pædagogen introducere børnene for maling ved at male (uden tale/forklaring) og herigennem vægges børnenes nysgerrighed og de efterligner.

Rudolf Steiner i forhold til ”Pædagogen i det senmoderne: at vide, kunne og gøre”

Steiner ide om læring gennem iagttagelser og efterligninger lægger sig tæt op af begrebet autosocialisering. Ved autosocialisering iagttages gruppens adfærdsmønster, for derefter at kunne blive en del af gruppen og have den samme adfærd.

I Rudolf Steiners institutioner arbejdes der med anerkendelse, den solidariske sfære, som ifølge Axel Honneth udvikler selvværd og en følelse af værdsættelse i et fællesskab.

Steiner kan virke uforståelig og provokerende i forhold til vores vestlige verdensbillede, og bliver derfor sjældent nævnt i pædagogikkens historie.

Kilder

-          Ringsted, Suzanne: Rudolf Steiner

-          http://antroposofi.dk/