Individuel skriveøvelse: redegørelse

Der er forskellige måder at anskue kulturbegrebet på, det afhænger af personen, som ser det og dennes erfaringer og holdninger. Men der findes også metoder til formålet.  Der tales om den tværkulturelle og den transkulturelle forståelse af kulturbegrebet.  Her vil blive gjort rede for begge metoder. Man kan ikke tale om én kultur, da samfundet er sammensat af forskellige kulturer, livsformer, holdninger osv. Menneskene deler sig op i forskellige grupper/ fællesskaber. Der er et fx fællesskab når man er på arbejde (eller måske endda flere), når man så kommer hjem er der et andet fællesskab osv. Man kan altså være en del af mange fællesskaber, og det er med til at gøre ens person stærkere.

”En tværkulturel forståelse tager udgangspunkt i en sammenligning af forskellige fænomener indenfor forskellige kulturer. Den tværkulturelle model lægger således op til at fokusere på forskelle og ligheder” (s.11 l.4-7)

Når man anvender den tværkulturelle model er det vigtig at være kritisk og reflektere over udfaldet. Ellers kan resultatet nemt ende med stereotype forestillinger om emnet. Ved at sammenligne forskelle og ligheder kulturer imellem, kan den tværkulturelle model give os en form for overblik. Men denne sammenlignende analyse er kun én form for viden. Modellen kan give et billede af, at andre kulturer skal tilpasses og assimileres ens egen kultur (etnocentrisme), dette er faren ved at bruge denne model. Det bliver snæversynet, da ens egen kultur altid vil fremstå som den bedste. Derfor vil resultatet ikke blive helt objektivt. En anden måde at anskue resultatet på er ved at acceptere at alle kulturer er forskellige. Alle kulturer er autonome og lever efter deres egen logik (kulturrelativisme).

”Den tværkulturelle model forholder sig ikke til at også den der betragter kultur … Den enkelte bærer sin personlighed med fra den ene rum til det andet.” (s. 112 l. 10-15)

Med den tværkulturelle model er det i en moderne verden svært at være konstruktiv. Vi er alle med i forskellige fællesskaber og rum, og vi opfører os forskelligt i de forskellige sammenhænge.

Hanne Hede Jørgensen vil anbefale den transkulturelle model til analyse af kulturer.

”En transkulturel model har som sit udgangspunkt at det ikke er kulturer der mødes, men mennesker, og at der i ethvert møde udveksles og skabes kultur. Kultur er således et dynamisk fænomen, en evig proces.” (s. 113 l. 16-19)

Den transkulturelle model beskæftiger sig med, hvad der udpeger en enhed som kultur. Det er svært at se objektivt på kulturmødet, da dén, som observerer selv er kulturbærer. Alle har forskellige faktorer i ”rygsækken”. Når mennesker mødes med hver deres kulturelle ”rygsæk”, bliver der skabt nye kulturer, samspil mellem disse.

”Det er ikke kulturer som sådan der er i fokus, men deres samspil og deres kontekst” (s.115 l. 9-10)

Forforståelse betyder at man har en forudgående forståelse, forhåndsviden eller erfaring (jvf. eksemplet om at gå ned i børnehøjde når der tales med børn).

Hanne Hede Jørgensen henviser til antropolog og biolog Gregory Bateson, som mener at forforståelserne muliggør redundans. Redundans betyder at man ved hjælp af erfaringer og overflod af informationer forstår hvad der tales om i en given situation. Hvis forforståelserne ikke er til stede, er det ikke muligt at tale om redundans.

Man kan ifølge teksten, af og til komme ud for, at man må ændre sit perspektiv. Samtidig med at kulturer er i evig bevægelse, må også perspektivet af dem flytte sig.

”De forandrer sig ligeledes i forhold til tid og rum, og de ser forskellige ud. Det kommer an på hvorfra de betragtes” (s.125 l. 16-18). De kulturbeskrivende begreber er kontekstafhængige, og da konteksten ikke kan gentages, kan begreberne ikke udtømmes.

Litteratur:

Jørgensen, Hanne Hede: Kulturfortællinger – fortalt med mange stemmer, 2004 Systime A/S